App til vinproducenter, hvor et tryk med telefonen mod flasken afgør, om vinen er ægte — og om nogen har været i den før dig. Autenticitet, historie og loyalitetsprogram i samme scanning.
Vin har et forfalskningsproblem, der vokser med prisen. Jo mere en flaske er værd, jo større er incitamentet til at genopfylde den, ombytte den eller kopiere etiketten — og jo sværere er det for køberen at opdage det. På sekundære markeder kan en flaske skifte hænder flere gange, før nogen overhovedet åbner den.
QR-koder løser det ikke. En QR-kode er et billede, og et billede kan fotokopieres. Der skulle noget til, som ikke kan kopieres — og som samtidig kunne bruges til noget mere end mistro.
Hver flaske får en NFC-tag med sikkerhedsfolie, som brugeren scanner med telefonen. Appen afkoder to ting i samme bevægelse: er tagget ægte, og har folien været brudt.
Falder et af svarene forkert ud, sendes brugeren til en dedikeret side, der siger det rent ud — ikke en fejlmeddelelse, men en forklaring på, hvad der er sket, og hvad de bør gøre. Samtidig kan der sendes en notifikation til vingården, så hændelsen ikke kun bliver købersens problem. Producenten får dermed et signal fra markedet, de tidligere kun kunne få gennem klager.
Er alt i orden, åbner scanningen i stedet det, flasken egentlig har at fortælle: årgang, mark, producent, historie.
Det, der gør projektet mere end en ægthedstest, er lagene ovenpå. Scanningen er også indgangen til et loyalitetsprogram, hvor brugeren optjener point og låser gaver op.
Systemet er bygget konfigurationsdrevet fra bunden: gaver, pointregler og tærskler ligger i databasen, ikke i app-logikken. Vingården kan ændre, hvad der udløser hvad, uden at der skal skrives kode eller udgives en ny version. Det lyder som en teknisk detalje, men det er forskellen på en kampagne, der kan justeres i sæsonen, og en, der er støbt fast ved lancering.
Alle brugere får automatisk en nøglering ved oprettelse — et lille fysisk anker, der gør det digitale program til noget, man har i lommen.
Arbejdet stoppede ikke ved skærmen. Etiketterne skulle produceres med guldfolie, og opsætningen til foliepræg blev håndteret som en del af projektet — folielaget skal separeres korrekt, før det går til tryk, og det er sjældent noget, en app-leverandør kigger på.
Det er netop pointen med den her type løsning: den lever i overgangen mellem flaske og telefon. Fungerer den ene halvdel ikke, virker den anden heller ikke.
En løsning, hvor sikkerhed ikke er en ekstraomkostning, men indgangen til alt det gode: køberen får vished, producenten får kontakt med den, der faktisk drikker vinen, og flasken får en digital identitet, der følger den hele vejen.
