UI/UX Design
Website for en dansk NGO, der rydder miner og leverer nødhjælp i Ukraine. En lille organisation med stor rækkevidde — og et website, der skal skabe tillid hos både private donorer, virksomhedspartnere og institutionelle bevillingsgivere.
DSGU er en frivilligdrevet humanitær organisation med base i København og et netværk af partnere i hele Ukraine. Arbejdet spænder fra minerydning og Explosive Ordnance Risk Education (EORE) til drikkevand, shelters og akut civil nødhjælp.
Udfordringen var klassisk for en mindre NGO: organisationen leverer resultater i samme liga som de store aktører, men fremstod ikke sådan online. Sitet skulle løfte tre ting på én gang — formidle alvoren i arbejdet uden at blive sensationelt, dokumentere effekten troværdigt over for donorer som CISU og virksomhedspartnere, og gøre vejen fra “det her betyder noget” til gennemført donation så kort som overhovedet muligt.
Et engelsksproget website bygget i WordPress med Breakdance, designet omkring én bærende idé: hvert tal er en historie.
Forsiden åbner dæmpet og lander hurtigt i det, donorer reelt vil vide — hvor mange kvadratmeter der er ryddet, hvor mange civile der er nået med EORE, hvor mange liter drikkevand der er leveret. Tallene tæller op, når de kommer i viewport, og er sat op, så organisationen selv kan opdatere dem uden at røre layoutet.
Derfra bevæger siden sig fra dokumentation til det menneskelige: vidnesbyrd fra civile i Kharkiv og Mykolaiv, nyhedsflow fra felten, og en partnervæg med plads til den næste — inklusive en direkte “Your company here?”-CTA, der gør partnerskab til noget, man kan række ud efter, ikke bare læse om.
Dokumentarisk frem for kampagneagtig. Rigtige navne, rigtige steder, ingen dramatisering. Det ukrainske gult bruges sparsomt som accent, så det signalerer tilhørsforhold uden at blive dekoration. Neutralitet er en kerneværdi for DSGU — det er ikke en militær støtteorganisation — og det skulle designet respektere.
Projektet blev gennemført med AI som en integreret del af produktionen — ikke som gimmick, men som det, der gjorde omfanget realistisk for en NGO med et stramt budget.
Konkret blev AI brugt til konceptudvikling og hurtig afprøvning af strukturer, til at generere og skærpe tekstvarianter i flere retninger inden endelig redigering, og til at accelerere selve opbygningen — fra layout-iterationer til custom kode i Breakdance. Alt gik gennem manuel redigering og fagligt skøn; AI leverede fart og alternativer, ikke facit.
Effekten var, at DSGU fik et website i en kvalitet og et omfang, der normalt kræver et større team — og at flere af timerne kunne bruges på det, der faktisk betyder noget for organisationen: struktur, formidling og troværdighed.
Et website, der matcher organisationens faktiske vægt. DSGU har i dag en platform, hvor de kan dokumentere arbejdet løbende, tiltrække virksomhedspartnere og bede om støtte — uden at skulle bede om hjælp til hver eneste opdatering.
